September 1999 (2018)
September 1999
98Demake, 2018
MacOS X / Steam
Spilletid: 5-6 minutter
26. august 2020
Jeg sidder i disse dage og arbejder på mit oplæg til de forestående fagdidaktiske kurser i engelsk. Målet er at sniffe det lidt op og finde nogle flere spil som både er elevvenlige og som engelsklæreren let kan flette ind i sin undervisning. Og så falder jeg over det her lille indie-horror-"spil" September 1999, som måske ikke syner af meget, men som let vil kunne bruges til en hel del i et gyserforløb i engelsk - og selvfølgelig også dansk og mediefag.
Det tager 5-6 minutter at gennemføre, og kan derfor nemt spilles flere gange hvis man vil kaste sig ud i en næranalyse.
Fortælling: ★★★☆☆☆
September 1999 foregår over en periode på 12 dage i slutningen af en vilkårlig september-måned. Tilsyneladende er vi en hovedperson som holdes fanget i to rum i et hus. Den sparsomme historie skildres som bittesmå klip optaget med et gammelt VHS-videokamera. Først til slut går den grusomme sandhed op for spilleren: Vi har ikke mulighed for at påvirke fortællingen på noget plan - der er ikke tale om en interaktiv historie - det hele er fastlåst fra start af med et temmeligt makabert udfald.
Men alligevel åbner spillet for en form for interaktion: Som spiller bliver man udfordret til at digte med på de sparsomme, narrative ledetråde. Hvem er egentlig hovedpersonen? Hvem holder os fanget? Hvad siger de syrede billeder af undulater og korset om husets ejer? Hvordan skal man forstå slutningen? Denne fortolkning kan man sagtens tage med eleverne.
Eller måske endnu bedre: Man kan få eleverne til at skrive historien som hovedpersonens stream of consciousness - og indspille den som en en voice over der kører sideløbende med filmen. På engelsk. Det kunne være fedt at høre elevernes fortolkninger af historien formildet på denne måde.
Spilverden: ★★★☆☆☆
Der er kun to rum i September 1999's sparsomme spilverden, og ikke nogen mulighed for at interagere med objekter eller døre eller lignende. Der er heller ingen udfordringer som man kan eller skal forholde sig til. På den måde minder spillet lidt om en walking simulator, men udforskningen er lidt for hurtigt overstået uden at vi bliver specielt meget klogere på omgivelserne eller de mennsker som bor her. Her er ingen notater, lydoptagelser eller lignende som man kan læse eller lytte til.
Til gengæld er der en superfed found footage-stil, som jeg endnu har til gode at se i andre videospil. Gyserspillene Outlast (Red Barrels, 2013) og Resident Evil 7 (Capcom, 2017) flirter godt nok med samme visuelle stil, men uden at billedkvaliteten bliver nær så grim og grumset og VHS-agtig som her. Det er virkelig et plus ved September 1999.
Som lærere kan vi bruge spilverdenens hyperrealistiske found footage-stil til at få eleverne til at snakke om gyset som genre. Hvad er det for nogle visuelle og lydlige detaljer som gør dette spil uhyggeligt? Hvordan er spillets markante brug af autenticitetsmarkører med til at gøre det ekstra uhyggeligt? Man kan også snildt inddrage spillets brug af vidensfald og suspense og dets sparsomme spilmekanismer. Det hele kommer til at virke sindssygt klaustrofobisk.
Styring: ★★★☆☆☆
Som nævnt ovenfor er spilmekanismerne meget sparsomme i September 1999 - man kan gå. Punktum. Indtil sidste scene, hvor man *SPOILER!* ikke kan bevæge sig mere. Men frem for at brokke sig over de ting der mangler i minispillet her, så skal man i stedet vende det hele på hovedet: Hvad gør det ved vores spiloplevelse at vi får frataget alle de handlemuligheder som vi ellers er så vant til i spil. Selv i de mest uhyggelige survival horror-spil har vi jo mulighed for at gemme os, snige os eller tage benene på nakken og flygte fra monsteret eller morderen. Det har vi ikke her.
Som lærere kan vi få en snak i gang med eleverne om hvordan de manglende spilmekanismer er med til at skabe ekstra uhygge. Men vi kan måske også åbne op for en mere kritisk tilgang til September 1999 og stille det lidt mere filosofiske spørgsmål: Er dette overhovedet et spil? Hvad skal der til for at vi kan kalde et medieprodukt et spil? Hvordan definerer man et spil over for en film, og er September 1999 i virkeligheden mere film end spil?
Samlet: ★★★☆☆☆
Det er dybest set helt uretfærdigt at sammenligne September 1999 med regulære gyserspil. Når den samlede vurdering havner på en middelkarakter hænger det mest af alt sammen med at jeg er ret imponeret over den stemning, som 98Demake når at få stablet på benene på blot 5 minutter. Og jeg vil så gerne se mere, udforske mere, gyse mere.
Som spil til undervisningen er September 1999 dog genialt, og her skruer jeg let karakteren op til ★★★★★★. God fornøjelse!

Kommentarer
Send en kommentar